10: Smag på naturen
Naturen rummer et kæmpe spisekammer. Æbler, brombær, hyben og kantareller kender du måske. Men hvad med vandmynte, strandsennep, svovlporesvampe, blæretang og løgkarse?
Skovturen får en helt særlig dimension, når I medbringer kurve og poser til at indsamle naturens spisekammer. Det hedder at sanke og er en særlig måde at opleve naturen på, der pirrer smagsløgene.
Når du samler, bliver du opmærksom på naturen på en ny måde. Du må nærstudere landskabet, opsøge viden og bruge øjnene og næsen godt for at finde og artsbestemme råvarerne.
Alle råvarer har en sæson og nogle særlige voksesteder, som er vigtige at lære. Men du kan faktisk høste spiselige råvarer i naturen hele året. Ved kysten kan du samle tang og urter, i det åbne land er der hegn og grøfter med urter, nødder og bær, og i skovens spisekammer bliver du blandt andet budt på svampe og spiselige blade.
Find god inspiration på www.vildmad.dk. De har også en app, du kan tage med ud i naturen. Der er også opskrifter i hæftet her:
Det er oplagt også at lave bål, når I skal smage på naturen.