dreng hopper i klitter
Børn Gror i Natur sætter fokus på værdien af børns oplevelser i naturen og inspirerer familier og fagpersoner til friluftsaktiviteter.

Naturoplevelser skal være en fast del af børns opvækst. Det er hovedbudskabet i Friluftsrådets kampagne Børn Gror i Natur. Oplevelser i naturen er lige så vigtige for børns psykiske og fysiske helbred, som sunde madvaner og motion. Børn bliver nemlig større i naturen. Deres horisont udvider sig, de får uglet hår, jord på knæene og tillid til sig selv og verden. Desværre vokser et flertal af landets børn op uden at have prøvet at overnatte i naturen, snittet med en dolk eller bygget en hule i skoven. Det viser en undersøgelse fra Friluftsrådet.

Bag kampagnen Børn Gror i Natur står Friluftsrådet og Center for Børn og Natur med støtte fra Nordea-fonden. Center for Børn og Natur består af Friluftsrådet og fire af landets stærkeste vidensinstitutioner: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og VIA University.

Målet er, at flere børn skal opleve naturen i hverdagen – med børnehaven, skolen, venner eller familien. Baggrunden er, at danske børn er i naturunderskud. Med Center for Børn og Natur vil vi vende udviklingen og sikre, at flere børn kommer ud i naturen og får erfaringer og gode oplevelser, der kan danne baggrund for leg, læring, udvikling og trivsel. 

Ambassadører og jurymedlemmer for naturaktivitetskanonen

To piger leger i skoven. billedet er taget i frøperspektiv. de kaster med blade
Læs om ambassadørerne for naturaktivitetskanonen
Tre børn løber i efterårsskov
Læs om juryen for naturaktivitetskanonen.