barn klatrer i højt træ

Et børnehavebarns besøg på samme natursted gennem de fire årstider

Navn
Naturbørnehaven den røde skole/vibeke Andersen
Din oplevelse skal nomineres fordi...

Det er en suveræn oplevelse for et børnehavebarn at starte som treårig og lære et bestemt natursted at kende gennem de fire årstider -og så blive ved med at komme dette kendte sted, indtil man skal i skole. Det er en skøn oplevelse for barnet at mestre stedet på forskellige måder afhængig af alder og tidligere oplevelser.

Uddybende beskrivelse

Forhistorie: Drengen er kommet på "spejdercentret" (naturområde med træer, buske, bakker, vandhuld, kriblekrable dyr), siden han var 3 år . Det er august, kl er 8.30. Drengen på 5 år er i gang med at pakke sin turrygsæk med madkasse og drikkedunk. Udstyret til eventyr (tøj og fodtøj) er der alt sammen, og hurtig står han klar ved lågen. Lige om lidt skal vi af sted. Han glæder sig, for han kender stedet, mon der er flere brombær tilbage? - jeg håber der er mange blommer? - han spørger en voksen: "Tror du jeg er vokset, så jeg kan kravle op i æbletræet og plukke æbler til de andre?". Vi går alle af sted, hånd i hånd. Han følges med en pige på 3 år og fortæller ivrigt, hvad vi kan finde på spejdercentret. Vi når frem og lægger rygsækkene, en drengebunke og en pigebunke. Så går vi af sted alle sammen. Jubi der er brombær, de smager dejligt, og det er sjovt at spise de sure røde brombær. Jeg finder et blommetræ - ved lige hvor jeg skal lede og kalder på de andre - jeg hiver en gren ned så de små også kan nå - det er sejt at gøre, og det så jeg sidste år, at min bedste ven gjorde. Jeg skifter retning og går hen til æbletræet, nu bliver det spændende - har jeg mon spist nok rugbrød så jeg er vokset og selv kan komme op i æbletræet? Jeps jeg kan plukke æbler, og det smager skønt, når man sidder i træet og spiser dem - det er nemlig kun de store, der kan det.

Sådanne skønne oplevelser er så vigtige for børn i alle aldre. Det er for de voksne mega berigende at se børnene vokse med naturoplevelserne - både de kendte og ukendte steder. Naturområdet ligger blot 10 min fra børnehaven - så naturen og dens mangfoldighed er nem at finde :)